Profil
Ole Winther Auto A/S blev grundlagt i 1973. Grundlæggeren var den daværende 23 årige mekaniker Ole Winther, der ønskede at søge nye udfordringer som selvstændig inden for bilbranchen.
Siden 1973 har der været tale om et firma med en stor vækst, både slags- og kapacitetsmæssigt.
Årets forhandler
I 1996 fik Ole Winther Auto A/S SEAT-forhandlingen i Silkeborg, og i 2003, i 2004, i 2006, 2007 og 2008 blev firmaet kåret som årets SEAT-forhandler i Danmark - Den såkaldte SEAT GO-Award der tildeldes fra hovedkontoret i Martorell, tæt ved Barcelona i Spanien.
Årsagen til hæderen skyldes i høj grad et meget dygtigt personale og rigtig mange gode og trofaste kunder, som værdsættes højt.
Hos Ole Winther Auto A/S ligger fokus på salg af fabriksnye biler samt nyere brugte biler. Der tages udgangspunkt i, at kunderne skal opnå den bedste service, tryghed og garanti.
Opstart i Horsens
Grundet en stor vækst i firmaet, åbnede Ole Winther Auto A/S i juni 2004 en ny SEAT-forretning i Horsens, for at blive mere attraktiv for de østjyske kunder. SEAT Horsens er baseret på de samme dyder som værdsættes i SEAT Silkeborg og det er derfor den samme gode betjening, du kan forvente i butikken i Horsens.
Den kraftige vækst Ole Winther Auto A/S har været igennem ses bl.a. ved tildeling i 2005, 2006, 2007 og 2008 af Børsen´s Gazelle.
Den 27. september 2005 blev Ole Winther Auto A/S ISO (SSQMS) certificeret første gang, igen i 2006, i 2007, i 2008, 2009, 2010 og 2011 er certificeringen klaret med et flot resultat - senest med 99 ud af 100 mulige point!.
Herudover er virksomheden medlem af D.A.F. (Danmarks Automobilforhandler Forening) og Garantiforeningen Silkeborg Bilernes By. Dette giver dig,som køber, den største tryghed og garanti ved bilkøb.
En ny æra
Januar 2010 kunne Ole Winther Auto A/S præsentere et nyt bilmærke - CHEVROLET.
CHEVROLET blev Danmarks hurtigst voksende bilmærke i 2010 og har i 2011 Danmarks mest solgt bilmodel overhovedet, nemlig Spark. Chevrolet bidrager derved med yderligere vækst til Ole Winther Auto A/S.
Juni 2010 blev tilbygningen til den eksisterende udstilling sat i gang. Den nye del er blevet taget i brug i starten af 2011 og præsenterer nu flot de to bilmærker samt nyere brugte biler.

